Susanne Clod Pedersen

Ridder Hialmar

  • En samlet udgave af riddertrilogien om den stærke, frygtløse og samvittighedsfulde ridder Hialmar
  • Velfortalt, spændende historie om Danmark i 1400-tallet
  • Til læsere i alle aldre og begge køn

Vi følger den meget unge og idealistiske, men også meget modige, handlekraftige og pligtopfyldende ridder, Herr Hialmar Gunwardsøn til Tyrholt i 1415, hvor han gør sig fortjent til De gyldne sporer og i hans første svære tid som ridder kulminerende med kampe i drabelige ridderturneringer i Lübeck.

Hialmar bliver sendt til England af sin nye herre, kong Erik af Pommern. Her ruster kong Henry den femte sig til krig imod arvefjenden Frankrig. Hialmar slutter sig til hæren i følgeskab af sin trolovede, Arina, samt væbneren Erland, kammerpigen Hedvig og pagen Guster, og han får brug for al sin styrke og udholdenhed for at leve op til ridderstandens krav om vilje, evne og mod.

Hialmar oplever på nærmeste hold de blodige slag og viser sig som en fortræffelig ridder og kriger, og udmærker sig i den grad i slaget ved Azincourt. Vores helt vendt tilbage til Danmark, hvor han møder kong Erik, der godt kan bruge en krigshærdet ridder i sit spil og kamp med hansestæderne. Hialmar bliver hurtigt hvirvlet ind i et magtspil, hvor han intet kan stille op; middelalderens krige og magtspil er en farlig blanding for en ung idealistisk ridder.

Den får ikke for lidt med høvisk tale og drabelige turneringer i ”De gyldne sporer”. Sproget bruser formfuldendt, og Susanne Clod Pedersens musikalitet fejler bestemt ikke noget.” -Berlingske Tidende

Romanen har et imponerende klangfuldt sprog, kampscenerne er meget ægte og ridderne mangler intet i høviskhed.” -Weekendavisen

En spændende roman. Underholdningen er på plads.” -Fyens Stiftstidende

”Har man hang til de rigtig gamle dage, så er Clods første bind af en riddertrilogi det rigtige valg.” -Jyske Vestkysten

En historisk roman, hvor et væld af detaljer væver sig ind i hinanden, og hvor sprogets rytme, klangbund og forfatterens opfindsomme ordforråd er en fornøjelse at nyde. Den ender med at være en af den slags bøger, der bare må med alle vegne. Susanne Clod Pedersen kan roligt knæle og modtage sit forfatterridderslag.” -Frederiksborg Amtsavis

Hun leverer et levende skrivetalent, krydret med en fantastisk omfattende research og en empati med sine figurer, der er næsten uden sidestykke i sin genre. Susanne Clod Pedersen har gjort det igen; hun har matchet triumfen fra sine tidligere vikingeromaner om Arnulf, så man som læser må føle, at man står midt i middelalderen.” -Boganmeldelse.com