Paulo Coelho

Valkyrierne

Et ‘Must Read’ for fans af Paulo Coelho

  • Grundstenen sammen med Alkymisten og Pilgrimsrejsen – de absolut vigtigste værker af Paulo Coelho
  • Bogen handler om at uddrive personlige dæmoner, om at finde sin indre styrke og om forholdet mellem mennesker

Bogens forfatter og hans kone Chris drager ud i Mojave-ørkenen for at møde valkyrierne, en gruppe af kvindelige krigere. Sagnet siger, at de stammer fra vikingetiden og er udsendt af Odin til slagmarken for at udpege de bedste krigere, der skal falde i slaget og derved komme til Valhal. I dag huserer valkyrierne i ørkenen på motorcykler.

“Vi smadrer det, vi elsker” er et gennemgående tema i romanen. Undervejs bliver Coelho tvunget til at konfrontere sin egen fortid, og han fortæller åbent og med brutal ærlighed om sin kamp mod frygten og tvivlen på sig selv. Dette er også en historie om to mennesker, som kæmper for at forstå hinanden, men mest af alt er det en historie om at forsone sig med fortiden for at kunne favne fremtiden. For det er først, når man fuldt og helt accepterer sig selv, at man kan påvirke verden.