Paulo Coelho

Veronika beslutter at dø

Romanen berører det måske sværeste af alle emner: døden

  • Emnet til trods lykkes det Coelho at gennemsyre teksten med varme, optimisme og livsvilje

Veronika er ung, smuk og feteret. Hun har et godt job og venner og familie, der elsker hende. Alligevel er der noget, der mangler i hendes liv, og en tidlig morgen beslutter hun, at hun vil dø.

Efter en overdosis sovepiller vågner Veronika op på det nærmeste hospital. Hendes hjerte er så medtaget, at hun ifølge lægerne kun har nogle få dage tilbage, og vi følger Veronika gennem hendes sidste intense dage, hvor nye erfaringer får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad galskab egentlig er. Hun indser, at hvert øjeblik vi lever, er et bevidst valg mellem liv og død.

“Jeg kan lide Paulo Coelhos roman. Den greb mig dybt.” -Umberto Eco

I Veronika beslutter at dø fortæller jeg en historie om mennesker, som af en eller anden grund afviger fra normalitetens vej og følger deres egen.” -Paulo Coelho