Skønhed og ondskab

  • Tre piger fra afsides hjørner af verden ender på samme spor – bogstavelig talt – da de flygter på et godstog med kurs mod Californien.

19-årige Inesa glæder sig til at fejre bryllup med sin barndomskæreste i det landlige Moldova, men da hun kommer på tværs af en brutal fyr, bliver hendes fremtid og alt, hvad hun holder af, taget fra hende.

15-årige Karla flirter med de voksnes verden, indtil hendes mor forlader hende og hendes lillesøster for at flytte væk fra deres landsby med sin kæreste, og Karla bliver forført af en charmerende fremmed.

Lille Sammy på 9 år fra Ohio vil bare have et par lyserøde sko og mad til sin kat. Da hendes stedfar overfalder hende, gør hun modstand og ender i et system, som gør mere skade end gavn.

Ensomme og angste bliver de tre piger kastet ud i en underverden, hvor håbet knap nok kan overleve.

Inesa, Karla og Sammy bliver ført sammen af deres personlige tragedier og knyttet til hinanden af deres fælles drøm om frihed.

De bliver jagtet af hævngerrige forbrydere, velmenende politifolk og spøgelserne fra deres fortid.

Tro, håb og kærlighed bliver udskiftet med sorg, angst og lidelse. Deres eneste håb om en fremtid afhænger af deres fælles indsats.

 

men fiktionen overgår næppe virkeligheden.

Om forfatteren Cecilia Samartin

Cecilia Samartin (1961) er født i Cuba, men voksede op i Los Angeles, idet hendes forældre flygtede fra revolutionen. Hun er uddannet psykolog fra UCLA og arbejder som socialarbejder blandt mellem-amerikanske indvandrere sideløbende med sit virke som forfatter. Hendes bøger tager ofte udgangspunkt i hendes egen opvækst og flygtning fra Fidel Catro's Cuba. Cecilia Samartin har høstet både anmelderroser og flere priser, og hendes bøger er solgt til oversættelse i en række europæiske lande. I Norge har Cecilia Samartins bøger toppet bestsellerlisterne i de senere år og har solgt over 1 mill. bøger alene i Norge.

Andre bøger af forfatteren