Professionel alkoholbehandling udenfor normal arbejdstid

Rigtig mange ved slet ikke at alkoholisme og afhængighed er en sygdom. Mange tror, at de er de eneste med den slags misbrug. Det er faktisk meget normalt at de pårørende bliver opmærksomme på misbruget lang tid før den der selv drikker gør det!

 

Men du er ikke alene!

Der findes flere tusinde i Danmark med denne lidelse. Accept af sygdommen og indsigt i, hvad sygdommen gør ved os, er noget af det vigtigste for at få den bedst mulige behandlingsprognose. Derfor er det svært, om ikke umuligt at komme ud af et alkoholmisbrug eller en afhængighed uden professionel hjælp i form af alkoholbehandling.

 

Alkoholproblemer kan have forskellige sværhedsgrader og et stort alkoholforbrug er defineret ved et forbrug på mere end:

 

  • 14 genstande pr. uge for kvinder
  • 21 genstande pr. uge for mænd

Et større alkoholforbrug kan føre til mere end 200 legemlige og psykiske sygdomme og kaldes derfor ofte også et risikofyldt forbrug af alkohol.

 

Et skadeligt forbrug er et alkoholforbrug, der er så stort, at det har medført alkoholskader.

 

Få professionel hjælp

Når man er alkoholafhængig, har man ikke mere kontrol over sit forbrug af alkohol. Afhængighed vil blandt andet indebære ubehagelige og i værste fald livstruende abstinenser, når man forsøger at holde op med at drikke.

Det er derfor vigtigt at få professionel hjælp.

Et alkoholproblem er ikke et personligt problem, det påvirker forholdet til ens familie, venner og kolleger og fører til ensomhed. Alkoholafhængighed har som ofte rigtig mange sociale konsekvenser og går ud over hele familien. Mennesker med alkoholmisbrug har også risiko for at miste arbejde, blive skilt og misbruget fører mange gange til dårlig økonomi og mange forskellige helbredsproblemer.

 

Alle mennesker kan udvikle alkoholafhængighed, hvis alkoholforbruget er stort og varer i længere tid. Hvor meget og hvor lang tid man skal drikke, før man bliver afhængig, varierer fra person til person. Man ved også at arvelighed spiller en rolle på, hvor hurtigt man udvikler et misbrug eller en afhængighed og formentlig også på, hvor svært afhængig, man bliver.

 

Professionel ambulant alkoholbehandling

Prøv alkoholtesten for at se om du har et skadeligt alkoholforbrug her og læs mere om alkoholbehandling for at se om du har et skadeligt alkoholforbrug. For dem der har et ønske om at komme ud af et alkoholmisbrug eller en afhængighed er der rigtig gode muligheder for at lykkedes hvis man vælger den rette alkoholbehandling.

 

Alkoholbehandling i trygge omgivelser

Hvis man vælger en ambulant alkoholbehandling hvor man fortsat kan bo hjemme, arbejde og være i vante omgivelser, vil det give mange fordele og i langt de fleste tilfælde være rigtig positivt for ens behandlingsprognose.

Der er for det første rigtig mange penge at spare i forhold til en døgnbehandling og for langt de fleste vil det være en stor fordel at kunne blive i vante omgivelser samtidig med at man er alkoholbehandling. Så har man nemlig mulighed for at kunne prøve alle de nye metoder, teknikker, tanker og adfærd af, i de relevante omgivelser.

Indlæg oprettet 171

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen