Regntiden nærmer sig – Vær beredt!

Sommeren går på hæld, og det betyder at efteråret og vinteren er lige rundt om hjørnet. Det danske vejr er kendt for at være lettere ustadigt.

 

Det ene år er sommer halvåret en lang regnskylle som efterlader landskaber og skove friske og grønne langt ind i efteråret. Året efter kan sommeren finde på at byde på hedebølge fra slut maj til september, med alt hvad der af følger af knastørre græsplæner og bede der skal vandes konstant.

 

Måneder så som august og september kan faktisk gå begge veje, og byde på enten konstant gråvejr eller en smuk og mild indian summer.

 

Under alle omstændigheder er det en god idé at forberede sig på det værste. Og derfor bør du sørge for at din efterårs garderobe indeholder solidt regntøj til de våde dage.

Hvilken slags regntøj skal jeg købe?

 

Ønsker du at være forberedt på såvel regn som blæst er det ikke nok med et tyndt regnslag. Et sådant kan beskytte dig imod let støvregn eller måske en kort byge. Men mod den helt tunge regn, som ofte er ledsaget af stærk blæst, må et sådant regnslag hurtigt give fortabt.

 

Derfor er det smart at være i besiddelse af en lidt mere bastant regnjakke i en kraftig kvalitet.

Klassisk regntøj – til urbant brug

 

Hvis du elsker hel lange frakker er det bestemt en mulighed at vælge en af de smukke og klassiske trenchcoat lignende regnfrakker.

 

Denne type regnfrakke stammer typisk fra brands som har produceret militær tøj før i tiden, og derfor har erfaring indenfor fremstilling af beklædning som både er slidstærkt, regntæt og let at bære.

 

Denne type regnfrakke er særdeles raffineret og egner sig til da lange gåture i byen eller parken. Men hvis du skal ud i terrænet, eller har brug for at kunne cykle eller løbe i din regnfrakke, er det en lidt anden model du skal kigge efter.

Sporty regntøj – når dit træningsprogram ikke skal afbrydes

 

Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun forkerte klæ’r, siger det gamle mundheld. Og hvis du ikke ønsker at lade dig stoppe af en smule regn (eller et større skybrud) kan du med fordel gøre din daglige løbe eller cykeltur lidt sjovere med en regnjakke til sportsbrug. En sådan jakke vil typisk være taljelang og meget let. Den sporty regnjakke er vandafvisende og fungerer samtidig som wind breaker.

 

Så vil den typisk være fremstillet i et åndbart materiale således at du ikke kommer til at føle dig klam under din træning.

Vælg de rette gummistøvler

 

En anden vigtig beklædningsdel når det handler om at modstå efterårets regn skyller er gummistøvlerne.

 

Her bør du vælge et par støvler i solid kvalitet som ikke sprækker og som kan holde dine fødder tørre hele efteråret igennem.

 

Du kan vælge mellem de helt lange gummistøvler, som har været trendy i mange år, de mellemlange, og så de korte jodhpurs modeller som er vældig praktiske til gåturen eller festivalen.

 

Indlæg oprettet 169

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen